Svar:
Nej, de er ikke nødvendigvis de samme.
Forklaring:
Begrebet makromolekyler henviser til store molekyler, der er bygget fra mindre underenheder. Når alle underenheder er af samme type, kaldes makromolekylerne polymerer og underenhederne er monomerer. Når underenhederne er af forskellige typer, betegnes de simpelthen som makromolekyler.
Eksempler på polymerer:
- DNA: monomererne er alle nukleotider
- Proteiner: monomererne er alle aminosyrer
- Kulhydrater: monomererne er alle enkle sukkerarter
Eksempel på makromolekyle:
- triglycerider (fedt): lavet af glycerol-rygrad og flere fedtsyrekæder.
Så alle polymerer er makromolekyler, men ikke alle makromolekyler er polymerer!
Hvad er et ikke-eksempel på både monomerer og polymerer?
En dimer. En dimer består af to monomerer. Et eksempel er disaccharidsaccharosen, kendt som bordsukker, som er en dimer (disaccharid i dette tilfælde), der består af et glukosemolekyle (en monomer eller monosaccharid), der er kemisk bundet til et fructosemolekyle (også en monomer eller monosaccharid).
Hvad er forskellen mellem "være" og "er"? For eksempel, hvilket af følgende er korrekt? "Det er vigtigt, at vores piloter får den bedst mulige træning." eller "Det er vigtigt, at vores piloter får den bedst mulige træning."?
Se forklaring. Vær er en uendelig form, mens er er formen af den anden person entallet og alle personer flertallet. I eksempel sætningen foregår verbet af fagpiloterne, så der kræves personlig form ARE. Infinitive bruges mest efter verber som i sætning: Piloter skal være meget dygtige.
Hvorfor kræver nogle entallige navneord "de", mens andre ikke gør det? For eksempel er det korrekt at sige bare "Stonehenge", men det er også korrekt at sige "The Great Wall of China"?
Se forklaring. Hvis navnet på et sted indeholder af, bruger vi den konkrete artikel før den. Eksempler: Bank of England, Houses of Parliament, Kinesiske mur Kilde: Raymond Murphy, engelsk grammatik i brug, s. 154