Svar:
Forståelse udvikling / regenerering, genererende organ (oids), skabe sygdomsmodeller, vævsteknik.
Forklaring:
Per definition er en celle, der er "pluripotent", en, der kan differentiere til enhver celletype. Dette omfatter celler af ectoderm, mesoderm og endoderm. Embryonale stamceller (ESC'er) er sandsynligvis de eneste virkelig pluripotente celler, der eksisterer naturligt. Det er imidlertid muligt at "skabe" pluripotente stamceller ved en teknik kendt som induceret pluripotens (iPSCs) ved at overudtrykke visse gener, som er karakteristiske for pluripotente celler. Opdagelsen af denne teknik vandt Nobelprisen i medicin i 2012.
Selv om det ikke er af spørgsmålet, er det interessant at bemærke, at da næsten enhver celle kan omprogrammeres til en pluripotent tilstand, er tanken om, at differentiering er en ensrettet proces, blevet underlagt spørgsmål.
Hvad angår applikationer, er det muligt at differentiere pluripotente stamceller til en ønsket celletype ved hjælp af tidsmæssige og rumlige tegn, som kan være kemiske (vækstfaktorer, cytokiner, andre molekyler) eller fysisk (mekanisk stress)
På grund af dette er det muligt at rekapitulere udviklings- og regenerative processer in vitro. For eksempel er det muligt at spore, hvilke ændringer en stamcelle skal gennemgå for at blive en levercelle, eller for at studere hvordan leveren regenererer, når cirrose er induceret.
Styret differentiering af stamceller kan også bruges til at skabe "mini organer" i laboratoriet, der kan bruges som modeller til at teste medicin og forstå sygdom.
Væv oprettet på denne måde kan også bruges til transplantation. Dette er allerede blevet gjort med succes for at give humane patienter en ny urinblære og helbrede aldersrelateret makuladegeneration. Undersøgelser er undervejs for at skabe væv-manipuleret bugspytkirtel, brusk, knogle, hornhinde, lever, nyre, osv., Men meget forskning er påkrævet, før den kan bruges sikkert og forudsigeligt til transplantation hos mennesker.
Inducerede pluripotente stamceller er specielle, fordi de kan tjene som fremragende sygdomsmodeller og udelukker etiske begrænsninger for at opnå stamceller fra abortede fostre. Hvis du for eksempel tager en hudfibroblast fra en diabetiker og genererer bugspytkirtelceller fra den, vil den tjene som en model af en diabetisk bugspytkirtlen.
Jeg er klar over, at dette svar er groft. Som tiden tillader, vil jeg arbejde videre med det for at gøre det koncist og lettere at forstå.
Hvad anvendes parametriske ligninger til? + Eksempel
Parametriske ligninger er nyttige, når en position af en genstand beskrives med hensyn til tid t. Lad os se på et par eksempler. Eksempel 1 (2-D) Hvis en partikel bevæger sig langs en cirkulær radiusbane r centreret ved (x_0, y_0), kan dens position ved tidspunkt t beskrives ved parametriske ligninger som: {(x (t) = x_0 + rcost ), (y (t) = y_0 + rsint):} Eksempel 2 (3-D) Hvis en partikel stiger langs en spiralbane med radius r centreret langs z-aksen, kan dens position ved tid t beskrives ved parametrisk ligninger som: {(x (t) = rcost), (y (t) = rsint), (z (t) = t):} Parametriske ligninger er nyttige i
Hvad anvendes reduktionsreaktioner til? + Eksempel
I elektrokemi. En reduktionsreaktion anvendes sædvanligvis i kombination med en oxidationsreaktion til resulterende i en oxidationsreduktionsreaktion eller RedOx-reaktion. Denne reaktion er meget almindelig i vores daglige liv, og det bedste eksempel på dette er batteriet. Forestilte du dit liv uden batterier? Her er en video, der tager om RedOx-reaktioner og deres anvendelighed i elektrokemi og beskriver en galvanisk celle.
Hvorfor er embryonale stamceller vigtige? + Eksempel
Embryonale stamceller er celler afledt af den indre cellemasse af et pattedyrsembryo på et meget tidligt udviklingsstadium. Embryonceller fra mennesker og visse andre pattedyrsarter kan dyrkes i vævskulturer. De menneskelige embryostamceller udgør en bred vifte af differentieret væv in vitro. Det antages fra deres andre egenskaber, at de er pleuripotente. De betragtes som en mulig kilde til differentierede celler til celleterapi. Udskiftning af patientens defekte celletype med sunde celler kunne således være mulig f.eks. store mængder af celler som dopamin-sekreterende neuroner til behand