Hvad er personificering og hvordan bruges det i poesi?

Hvad er personificering og hvordan bruges det i poesi?
Anonim

Svar:

Personificering tillægger menneskelige karakteristika til noget ikke-menneskeligt, såsom livløse objekter, natur eller dyr. Det bruges ofte i poesi, der involverer kunst eller natur til at give det, der beskrives en mere relativ, levende luft.

Forklaring:

Personificering tilskriver menneskelige træk til noget ikke-menneskeligt.

Det kunne anvendes på naturen:

"Vinden sukkede despondently."

Sighing med en bestemt tone (despondently) er en menneskelig handling.

Eller et dyr:

"Hundens øjne overførte højtideligt sit ønske om frihed."

Klart ønske om noget er en menneskelig handling.

Eller livløse objekter:

"Den krakkede vas transporterede en følelse af udholdenhed, der altid forbliver stærk i evighedens overflade."

Udstilling af styrke er en menneskelig handling.

Personificere noget giver læseren mulighed for at sympatisere eller forholde sig til det. Generelt har folk svært ved at forstå noget, hvis en fælles bro er fraværende. Her er menneskelige træk den fælles bro. Så i digte giver personificering en følelse af relatabilitet og liv til ting, der ellers heller ikke ville have.