Svar:
Kontantincitamenter er den mest almindelige mekanisme.
Forklaring:
Mange regeringer vil forsøge at ændre folks luftforurening adfærd med det såkaldte "gulerødder" og "sticks". Gulerødder er økonomiske incitamenter til at hjælpe folk med at gøre renere valg, mens pinde er regler, der forhindrer nogle adfærd eller bøder / sanktioner for at udstede noget forurenende stof ud over regulerede grænser.
Nogle incitamenter i Nordamerika inkluderer: en kontant tilbage på høj energieffektive ovne eller klimaanlæg enheder (fx hvis en ovn koster, siger $ 4.000 kan du få $ 1.000 af dette fra regeringen). Incitamenter til hybrid- og elbiler er et andet eksempel.
Eksempler på både gulerødder og pinde, der fungerer sammen, kan være en ny regulering for at eliminere glødelampe af gammel stil og nogle økonomiske incitamenter til at købe dyrere, men mere energieffektive LED-pærer.
Hvad er nogle af udfordringerne for at reducere luftforurening?
Fossile brændstoffer er meget potente brændstoffer, så de er nemme at bruge, da de indeholder en masse energi i forhold til deres størrelse. På grund af disse bekvemmeligheder vil vi bruge dem. Endvidere kan vedvarende energi ikke understøtte vores energiforbrug endnu. Der er også mange motorer bygget omkring bestemte brændstoffer. Dieselmotorer fyldt med biobrændstof ville ikke fungere. Dette gælder også for anvendelse af hydrogen, hvilket også er meget eksplosivt, da det kræver en bestemt type motor. Omkostningerne til at bygge disse ting er for høj i
Hvilke byer har den værste og bedste luftforurening?
Den værste luftforurening er i Zabel, Indien. Den bedste luft findes i Calgary, Canada. De tre største byer med den værste luftforurening er Zabol, Iran Gwalior, Indien Allahabad, Indien Af de 15 største byer er de værste luftforurening syv i Indien, fire er i Kina og tre er i Saudi-Arabien. De tre største byer med den reneste luft er Calgary, Canada Honolulu, Hawaii Helsinki Finland
Hvordan fordrejer priskontrollen incitamenter?
Prisreguleringer forvrider markedsækvivalenter. Her er et sæt af grafer, jeg har tegnet for at hjælpe forklaringen. For prislofter (grafen til venstre) kan vi se, at en maksimal pris resulterer i en mangel på det gode. Ved P (max) kan vi se, at producenterne kun ønsker at levere Q (levering), mens forbrugerne ønsker at købe Q (efterspørgsel), hvilket er meget større. Ved P (max) har producenterne ikke et incitament til at levere mere end Q (levering). For prisgulve (grafen til højre) kan vi se, at en minimumspris resulterer i et overskud af det gode. Ved P (min) kan vi se,