Gottfried Wilhelm Leibniz var en matematiker og filosof. Mange af hans bidrag til matematikens verden var i form af filosofi og logik, men han er meget mere kendt for at opdage enheden mellem et integreret og et område af en graf. Han var primært fokuseret på at bringe calculus ind i et system og opfinde notation, der entydigt ville definere calculus. Han opdagede også forestillinger som højere derivater og analyserede produkt- og kædereglerne dybtgående.
Leibniz arbejdede hovedsageligt med sin egen opfindte notation, såsom:
# Y = x # at betegne en funktion, i dette tilfælde er f (x) det samme som y# Dy / dx # at betegne derivatet af en funktion# Intydx # at betegne en antiderivativ for en funktion
Så for eksempel ser produktreglen sådan ud:
Denne notation kan være overvældende for nogle mennesker, hvor Newton kommer ind på billedet.
Hvad har Newton bidraget til udviklingen af calculus?
Sir Isaac Newton var allerede kendt for gravitationsteorierne og planets bevægelse. Hans udvikling i calculus var at finde en måde at forene matematik og planeternes bevægelse og tyngdekraft. Han introducerede også begrebet produktregel, kæderegel, Taylor-serien og derivater højere end det første derivat. Newton arbejdede primært med funktionsnotation, såsom: f (x) for at betegne en funktion f '(x) for at angive derivatet af en funktion F (x) for at betegne en antivirivativ for en funktion Så ser eksempelvis produktreglen ud som dette: "Lad" h (x) = f (x) g (x
Mange forskere mener, at menneskelige aktiviteter har bidraget til at øge atmosfærens gennemsnitlige globale temperatur, især ved at tilføje hvilken gas til atmosfæren?
Carbondioxid. Ved brænding af forskellige fossile brændstoffer er vi et dd-carbon-dioxid, der er et grønt husgas. Grønne husgasser fælder varme og tillader ikke at komme ud. Så atmosfærisk temperatur går op, som vi kalder den globale opvarmning.
Hvilke forbedringer af teknologi har bidraget til udviklingen af celleteorien?
Elektronmikroskop. Elektronmikroskopet spillede en meget vigtig rolle for at se mindre komponenter i cellen som endoplasmatisk retikulum, nucleolus, ribosomer og mange flere, og udvikling af celleteori ville være umulig uden elektronmikroskop, som har en meget høj forstørrelse og høj opløsning.