Svar:
Se nedenunder:
Forklaring:
Der er nogle sprog, hvor der ikke er noget som noun / verb-aftale (thailand er en) - verbet er verbet og ændres ikke afhængigt af substantivet der går forud for det. Engelsk har dog det (og vi ender med verb konjugation). For eksempel er en partiel konjugation for verbet "at være":
jeg er
Du er
Han hun det er
og så videre. Jeg kan kun spekulere på, hvorfor vi har verb-konjugationer, men jeg risikerer at gætte, at det er de sprog, som engelsk kom fra, der skyldes (jeg kigger på dig latin).
Anyway … engelsk har dem og ikke har substantiv / verb aftale er at ende med ting, der krøller på en lytterens øre, såsom Jeg er gået i biografen og ser Star Wars.
Nu til de specifikke spørgsmål:
1 C
De to første er ok (Alle er en tredje person entallet navneord og så tager er, men flere er et tredje person plural substantiv og så tager er). Mest er også tredje person flertal og så har brug for er.
2 E
Første sætning er fint (to personer er opført og så har vi brug for et flertal substantiv). Anden sætning har også brug for et flertal substantiv siden vi har to grupper opført (tvillingerne og Nancy). Det er den tredje, jeg ikke er sikker på, men jeg tror, vi har brug for en flertalsbetegnelse, da der er to grupper af mennesker opført (igen tvillingerne og Nancy).
3 C
"Min familie" er et entydigt navneord - vi henviser til en enkelt gruppe - og så har brug for et entalligt verb. Det samme er tilfældet med anden sætning med "udvalget", der også er et entallet navneord. Og det samme gælder for "holdet", der også har brug for et entalligt verb.
I modsætning til sprog som fransk og tysk er der ingen sæt grammatikregler, som alle er enige om på engelsk. Der er også mange forskelle mellem britisk og amerikansk engelsk. Sådan lærte jeg dem.
I en sætning skal emnet være i overensstemmelse med verbet. Hvis emnet er entallet, skal verbet være entallet. Hvis emnet er flertallet er ordet plural. Normalt er det nemt at bestemme. Faget, der er et substantiv, er entallet, hvis det ikke slutter i "s" og flertallet ellers, og verbet er entallet, hvis det ender i "s" og flertallet ellers.
Der er naturligvis undtagelser som "oxer", "fisk" (enten entallet eller plural substantiv), "får" (enten entall og plural substantiv), "matematik" (flertallet men behandlet som et entallet navneord), "am" (entalligt verb) osv.
For pronomen er det lidt vanskeligere og afhænger ofte af, hvad pronomen henviser til. For eksempel kan "jeg", "han", "hun" og "det" kun henvise til en person og er entall, mens "vi" og "de" altid er pluraliske. "Du" kan være enten entallet eller flertallet og afhænger af antallet af personer, der henvises til.
De relative pronomen "som", "hvad", "hvem" og "hvor" er entallede, hvis de ting, de refererer til, er ental og flertallet ellers. Det demonstrerende pronomen "dette" og "det" er altid entallet, og "disse" og "dem" er flertal. Det ubestemte pronomen "hver", "hverken", "hverken", "en", "nogen", "nogen", "nogen", "nogen", "ingen" og "ingen" er entallede, og "begge, "få", "flere", "mange" er flertalsvise. "Nogle", "nogen", "ingen", "alle" og "mest" afhænger igen, hvis de omtalte ting er entallige eller flertalslige.
Det mere komplicerede tilfælde er, når subjektet er et kollektivt substantiv, dvs. et entallet substantiv, der refererer til flere ting, som f.eks. Et "band", en "gruppe", et "team", en "besætning", en "crowd" Et kollektivt navneord er entallet, hvis hver ting der henvises til, gør handlingen på samme måde og flertallet ellers. (Jeg tror, at britisk engelsk på den anden side behandler alle kollektive navneord som enestående.)
Så, hvis emnet er knyttet til "og", skal ordet være plural. Hvis emnet er forbundet med "eller" eller "heller ikke", svarer ordet til det emne, der er tættest på det. Så, "Hverken tvillingerne eller han elsker hunde" og "Hverken han eller tvillingerne elsker hunde."
Med dette kan vi svare på dine spørgsmål. I det første spørgsmål er sætning 1 og 2 begge korrekte, da "alle" og "er" er entallede, og "flere" og "dem" er flertalsvise. Den tredje sætning er forkert, da "de fleste" refererer til "venner", som er flertallet. Så verbet skal være flertallet "er".
I det andet spørgsmål er den første mulighed og tredje mulighed korrekt. I den første mulighed er "Jim" og "Nancy", selvom begge entallige, knyttet til sammenhængen "og" og tager et flertalsord. I valgmulighed tre er fagene forbundet med "hverken … eller …", og verbet er enig med emnet nærmest "Nancy" og bør være entallet. Valgmulighed to er forkert, da emnerne er knyttet til sammenhængen "og" og skal følges med plural verb "er" i stedet.
Spørgsmål tre er vanskeligere, da det involverer kollektive navneord. Baseret på min forståelse er kun sætninger en og to korrekte. I første sætning gør min "familie" handlingen på en anden måde (går til forskellige huse) og tager flertalsarbejdet. I punkt 2 gør "udvalget" handlingen på samme måde (møde) og tager det entallige verb. Men for sætning tre praktiserer holdet på samme måde, så skal man bruge det entallige verb "er".
Hvornår skal du bruge "og" og hvornår skal du bruge et semikolon?
Det afhænger også af kontekst, eller det er en simpel regel at begynde i en uafhængig klausul. De er meget interesserede i at migrere til Canada, men jeg er ligeglad med at bosætte sig her, heller ikke min familie. To uafhængige klausuler. Vi bor i Dhaka over 100 år; Jeg har selv levet nogle år i Hongkong og andre steder i Europa i fortiden. To uafhængige klausuler, men en anden sammenhæng og situation. Bemærker du forskellene?
Hvornår bruger du parenteserne [x, y] og hvornår bruger du parentesen (x, y), når du skriver domænet og rækkevidden af en funktion i intervalnotation?
Det fortæller dig, om intervallets slutpunkt er inkluderet. Forskellen er, om slutningen af det pågældende interval indbefatter slutværdien eller ej. Hvis den indeholder den, hedder den "lukket" og er skrevet med en firkantet beslag: [eller]. Hvis den ikke indeholder den, kaldes den "åben" og er skrevet med en rund beslag: (eller). Et interval med begge ender, der er åben eller lukket, kaldes et åbent eller lukket interval. Hvis den ene ende er åben og den anden er lukket, kaldes intervallet "halvåbent". For eksempel indbefatter sætet [0,1] al
Hvornår er "mad" et talbart navneord og hvornår er det usandsynligt? Hvorfor?
Det er et ubestrideligt navneord, fordi det ikke har flertalsform. Tælles navneord er de, der kan bruges med tal og har flertalsformer. F.eks. "Cookie" er et talbart navneord, fordi du kan sige: "fem cookies" Fødevarer er et eksempel på usandsynligt navneord, fordi du ikke kan sige "fire fødevarer". Det er en generel navneord som penge, kærlighed osv.