
Den længste kovalente binding, jeg kan finde, er bismuth-jod-enkeltbinding.
Forbindelsen af bindelængder er enkelt> dobbelt> tredobbelt.
De største atomer bør danne de længste kovalente bindinger. Så vi ser på atomer i det nederste højre hjørne af det periodiske system.
De mest sandsynlige kandidater er Pb, Bi og I.
De eksperimentelle bindelængder er:
Bi-I = 281 pm; Pb-I = 279 pm; I-I = 266,5 pm.
Så den polære kovalente Bi-I-binding er den længste kovalente målt indtil videre.
Hvordan adskiller en enkelt kovalent binding sig fra en dobbelt kovalent binding?

Enkelt kovalent binding involverer begge atomer, der deler et atom, hvilket betyder at der er to elektroner i bindingen. Dette gør det muligt for de to grupper på hver side at rotere. I en dobbeltkovalent binding deler hvert atom imidlertid to elektroner, hvilket betyder at der er 4 elektroner i bindingen. Da der er elektroner bundet rundt om siden, er der ingen måde for hver gruppe at rotere. Derfor kan vi have E-Z-alkener, men ikke E-Z-alkaner.
Hvilken kovalent binding forbinder nukleotider sammen?

Den kovalente binding, som forbinder nukleotider i sukkerphosphat-rygraden, er en phosphodiesterbinding. Nukleotider bindes sammen ved dannelsen af en phosphodiesterbinding, der dannes mellem 3'-OH-gruppen af et sukkermolekyle og 5'-phosphatgruppen på det tilstødende sukkermolekyle. Dette resulterer i et tab af et molekyle vand, hvilket gør dette til en kondensationsreaktion, også kaldet en dehydreringssyntese. Kilde: http://www.uic.edu/classes/bios/bios100/lectures/chemistry.htm
Du har håndklæder af tre størrelser. Længden af den første er 3/4 m, hvilket udgør 3/5 af længden af den anden. Længden af det tredje håndklæde er 5/12 af summen af længderne af de første to. Hvilken del af den tredje håndklæde er den anden?

Forholdet mellem anden til tredje håndklæde længde = 75/136 Længde af første håndklæde = 3/5 m Længde af andet håndklæde = (5/3) * (3/4) = 5/4 m Summen af de to første håndklæder = 3/5 + 5/4 = 37/20 Længde af det tredje håndklæde = (5/12) * (37/20) = 136/60 = 34/15 m Forholdet mellem anden til tredje håndklæde længde = (5/4 ) / (34/15) = (5 * 15) / (34 * 4) = 75/136