Svar:
Mange diastereomerer er optisk aktive, men mange er ikke.
Forklaring:
Pr. Definition a diastereomer er enhver stereoisomer, der ikke er en enantiomer
Overvej de mulige optiske isomerer af 2,3-dichlorbutan.
Der er to chirale carboner, så der er
Imidlertid er to af strukturerne identiske. De er ens meso forbindelse. Så der er kun tre isomerer.
Begge enantiomererne er diastereomerer.
I hvert tilfælde er mesoforbindelsen ikke optisk aktiv, medens dens diastereomere partner er optisk aktiv.
Det er endda muligt at have diastereomere par i hvilke ingen af dem medlemmet er optisk aktivt.
Overvej pentosealkoholerne, ribitol
og xylitol.
De er diastereomerer af hinanden, men de har hver især et indre symmetriplan.
De er begge mesoforbindelser, og de er begge optisk inaktiv.
Hvad er diastereomerer?
Diastereomerer er en type af en stereoisomer. Diastereomerisme opstår, når to eller flere stereoisomerer af en forbindelse har forskellige konfigurationer ved en eller flere af de tilsvarende stereocentre og er ikke spejlbilleder af hinanden. Også når to diastereoisomerer adskiller sig fra hinanden ved kun en stereocenter, er de epimerer.
Hvad er en optisk sender? + Eksempel
En optisk sender er enhver enhed, der sender information i form af lys. Overførsel af information kan ske på mange måder. En optisk sender er den ene halvdel af et kommunikationssystem, hvor den anden halvdel ville være en optisk modtager.Generering af et optisk signal er jobbet for den optiske sender, som koder for de oplysninger, der skal transmitteres på det lys, som det genererer. Dette ligner meget andre transmissionsmetoder, som bruger elektriske signaler, f.eks. Ethernet- eller USB-kabler eller radio transmissioner som AM- eller FM-radio. Optisk transmission falder ind i en af to kategorier
Hvorfor er det fordelagtigt for celler at have aktive transportmekanismer?
Fordi nogle gange er der materialer uden for cellen, som den har brug for, men de findes i lavere koncentration end inde i cellen. I dette tilfælde vil cellen betale noget energi for at få dem ind i koncentrationsgradienten. Det samme gælder, hvis materialet er inde i cellen, og det er nødvendigt at få dem ud, hvor der er en høj koncentration af det.