Det er lidt af et vanskeligt emne, men der er faktisk nogle praktiske og ikke alt for hårde spørgsmål, man kunne stille.
Antag at du har radial tæthedsfordeling (kan også være kendt som "orbital sandsynlighed mønster") af
hvor
Så man kan stille nogle af følgende spørgsmål:
- På hvilke afstande væk fra midten af hver kredsløb skal du forvente at aldrig finde en elektron?
- Hvorfor er grafen af
# 3s # orbitalet afviger længst væk fra centrum af orbitalet, i sammenligning med# 1s # orbital, som aftager tæt på centrum af orbitalet (ikke overdink det)?
Udfordring spørgsmål:
- Skitse en omtrentlig sandsynlighedsfordeling for hvert af de ovennævnte kredsløb, idet man vidste at a højere værdien på y-aksen angiver a mørkere skygger for orbitalet og omvendt det
# R # angiver en vis afstand udad i alle retninger, og det# S # orbitaler er sfærer. Det behøver ikke at være super detaljeret; bogstaveligt talt tegne prikker.
(En sandsynlighedsfordeling for et orbital er en fordeling af punkter, der angiver steder i orbitalet hvor du kan finde en elektron oftest, mindst ofte og hvor som helst i mellem.)
Hvis du vil vide svaret på udfordringsspørgsmålet, efter du har prøvet det, er det her.
Hvad er orbitale sandsynlighedsmønstre? + Eksempel
Engang har du måske forestillet dig, at elektroner bevæger sig rundt på en sporbar måde.Men vi kender ikke sin position, hvis vi kender sin hurtighed og omvendt (Heisenberg Uncertainty Principle), så vi kender kun sandsynligheden for at finde den en smule væk fra et orbitalcenter. Et andet udtryk for "orbitalt sandsynlighedsmønster" er orbitalets radialtæthedsfordeling. Som et eksempel er følgende visuel radialdensitetsfordeling af 1s-kredsløbet: ... og den følgende graf beskriver sandsynligheden for, at en elektron findes i en afstand r væk fra midten a
Hvad er et eksempel på et problem med opløselighed ligevægt praksis?
Her er en video på et øvelsesproblem Bland 100,0 ml 0,0500 M Pb (NO_3) _2 med 200,0 ml 0,100 M "NaI". I betragtning af at K_ (sp) for PbI_2 = 1.4xx10 ^ (- 8). Hvad vil de endelige koncentrationer af ioner være i opløsningen? Den fulde løsning og forklaring er i denne video:
Hvad er et eksempel på et støkiometri praksis problem?
4NH_3 (g) + 6NO (g) 5N_2 (g) + 6 H_2O (g) Hvor mange mol af hver reaktant var der, hvis 13,7 mol N_2 (g) produceres? 13,7 mol N_2 (g) / 5 mol N_2 (g) 13,7 mol N_2 (g) / 5 mol N_2 (g) × 4 mol NH3 (g) = 10,96 mol NH3 (g) 13,7 mol N_2 (g) / 5 mol N_2 (g) × 6 mol NO (g) = 16,44 mol NO (g) Så vi har 10,96 mol NH_3 (g) og 16,44 mol NO (g).